Back to Overview Spis godt og lokalt i Sydhavnen

3. december 2025

Spis godt og lokalt i Sydhavnen

Sydhavnen er meget mere end havudsigt, nybyggeri og byliv i udvikling. Det er også en bydel med madsteder, der overrasker, forkæler dine smagsløg og giver dig lyst til at blive hængende lidt længere.

Her ligger små caféer, vinbarer og restauranter, som balancerer det lokale og det internationale – og som inviterer dig til alt fra slow brunch til social dining.

Vi har samlet nogle af de steder, hvor du både kan stille sulten og opdage nye smage i din egen baghave.

Spisesteder med sjæl – fra comfortfood til nordiske råvarer

Det gode måltid kræver ikke en Michelin-stjerne. Det kræver stemning, nærvær og mad, der er lavet med omtanke. Og det finder du flere steder i Sydhavnen.

Her er nogle af vores favoritter:

Pauli – nordisk med kant

Et roligt spisested midt i en ellers travl del af Sydhavnen. Menuen er sæsonbaseret med nordiske råvarer og global inspiration. Vælg mellem vegetarisk, pescetarisk eller kød – alt sammen tilsmagt med finesse.

Book bord på Pauli her.

Bjørn og Delfino – social dining i Sydhavnen

Comfortfood, økologi og en afslappet stemning i hyggelige rammer. Vælg mellem to menuer med småretter og desserter til deling, eller sammensæt din egen à la carte.

Se mere og book her.

Anløbet Vinbar – et glas med udsigt

En lille vinbar i et historisk hus ved vandet. Her kan du nyde et glas vin, en kaffe eller en snack, alt sammen med kig til havnens ro og liv.

Læs mere om Anløbet her.

Klase Trattoria – italiensk elegance i rå rammer

Italienske retter med moderne twist, håndplukkede vine og et menukort, der rammer både hverdag og fest. Ligger med smuk udsigt til kanalen.

Find adresse og info her.

Kaffepauser og hverdagsforkælelse: Caféer i Sydhavnen

Det er ikke altid, du har brug for en hel middag. Nogle gange er det en BMO, en god kaffe eller et sted at lande i solen, der gør forskellen.

Her er to caféer, du skal kende:

Wild Horses – toast, kaffe og god stemning

Et lille hjørne af ro og kvalitet i det travle kryds ved Borgbjergsvej. Her får du toast, bagværk, salater, morgenmad og selvfølgelig kaffe i charmerende rammer.

Se mere her.

Kaffepause? Tjek Pauli om dagen

Pauli er ikke kun et spisested – det fungerer også som café i dagtimerne. Her kan du få en rolig start på dagen eller en eftermiddagskaffe med kvalitet i koppen.

Spis lokalt, smag globalt

Sydhavnen er måske ikke byens ældste madmekka, men den er på vej til at blive en af de mest spændende. Her møder du madglade mennesker, gennemtænkte menuer og steder, der tør skille sig ud.

Uanset om du bor her, arbejder her eller bare kigger forbi – så er der smag, stemning og steder, du kommer tilbage til.

Bo i Mylo

Vil du være tæt på caféerne, vandet, fællesskabet og alle de små steder, der gør hverdagen lidt mere velsmagende?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få et kig ind i hverdagen hos Mylo med opdateringer om boliger, events og livet i Sydhavnen.

Skriv dig op her.

FAQ om Sydhavnens spisesteder 

Hvilke spisesteder findes der i Sydhavnen?

I Sydhavnen finder du lidt af det hele – fra små, personlige caféer og vinbarer til restauranter med nordiske menuer og italienske favoritter. Om du er til brunch, middag, kaffe eller et glas vin med udsigt, er der noget for dig.

Er der gode steder at spise vegetarisk i Sydhavnen?

Ja! Hos Pauli kan du vælge mellem vegetariske, pescetariske og kødmenuer, og flere andre steder har også grønnere alternativer. 

Hvor kan jeg få en god kaffe eller brunch i Sydhavnen?

Wild Horses er en lokal favorit med god kaffe, toast og morgenmad. Pauli fungerer også som café i dagtimerne og er oplagt til en stille formiddag eller en kaffepause i solen.

Er der vinbarer i Sydhavnen?

Ja, Anløbet Vinbar ligger i et gammelt hus helt ud til vandet og er et populært sted for både vin, kaffe og små snacks. Perfekt til en uformel aften eller et glas i solen.

Er der takeaway i Sydhavnen?

Nogle caféer og spisesteder tilbyder takeaway – fx har Wild Horses snacks, bagværk og kaffe, der er nemt at tage med på farten. Det kan være en god idé at tjekke deres Instagram eller hjemmeside for opdateringer.

Spis godt og lokalt i Sydhavnen